Nygård Hovedbygning er til leje​

​Nygård Hovedbygning – med unikke muligheder for dig med interesse for hest.

- Holmdrup huse 10A 5881 Skårup

Kirkeby Skoven ApS udlejer pr. 1. september 2026 en skøn og rummelig bolig med tilhørende faciliteter til dig, der ønsker at have dine heste tæt på i hverdagen.

På ejendommen finder du en stor og velholdt hestestald med plads til op til 5 heste. Stalden byder på gode faciliteter, opbevaringsrum samt toilet, og der er tilhørende fine folde og ridebane. Lejen for stald, folde og ridebane udgør 5.000 kr. pr. måned eksklusive forbrug.

​Selve boligen er nyistandsat i 2023 og består af en rummelig 7-værelses lejlighed på ca. 200 m² fordelt på to plan. Lejligheden er beliggende i det oprindelige stuehus i Holmdrup Huse og er en del af en ejendom med i alt tre boliger. I stueplan findes en stor entré og gang med adgang til køkken i åben forbindelse med alrum, to værelser samt et badeværelse. På førstesalen finder du en stor stue, tre værelser samt endnu et badeværelse. Fra alrummet er der direkte udgang til en dejlig have.

Huslejen for boligen udgør 12.000 kr. pr. måned eksklusive forbrug.

Derudover er der på ejendommen endnu et beboelseslejemål samt driftsbygninger, som er udlejet til svineproduktion.​

Fakta:

Lejemålet er ledigt pr. 1. september 2026.

Boligen er ca. 200 m² med 7 værelser.

Huslejen er 12.000 kr. pr. måned.

Husdyr tillades ved særskilt aftale.

Få en fremvisning:

Ved interesse fremsendes oplysninger om navn, kontaktoplysninger samt husstandens sammensætning på vores mail: udlejning@hvidkilde.dk